Generalforsamling
Alle skal melde sig ind på dagen, printe medlemsblanket selv, udfylde den selv og medbringe lige penge til indmelding (400 kr).
Der vil i år blive udleveret print med information om de forskellige punkter, da vi ikke har mulighed for at benytte projektor udendørs.
Rygning vil udelukkende foregå i pauser, selv om arrangementet er udendørs.
Man skal tilmelde sig til generalforsamlingen via mail – fulde navn, mail og telefonnummer. Mail til: bestyrelsen@nordlenet.dk
Tilmelder man sig generalforsamlingen tilmelder man sig automatisk til sommerfesten, med mindre man informerer om andet pr mail – det er ikke muligt kun at komme til sommerfesten.
Folk skal klæde sig efter vejret – vi er udendørs i denne omgang. Det vil også sige, at vi ikke stiller stole op, så medbring tæppe eller klapstol, hvis du ønsker at sidde behageligt.
Vi stiller kaffe, te, mælk og sukker til rådighed. Disse udskænkes af en person i pauserne. De andre normale ting vi normalt stiller frem er droppet af hensyn til coronasikkerhed, så medbring endelig jeres eget.
Det er kun bestyrelsen der må parkere ved location.
Der vil være håndsprit on location. Dertil vil der være førstehjælpstaske i tilfælde af behov derfor.
Coronainfo
- Christina og Roslund vil sidde ved porten og tjekke coronapas og melde folk ind i foreningen.
- Enhver der deltager til generalforsamlingen skal fremvise et gyldigt coronapas.
- Såfremt nogen er det mindste syge, skal de ikke komme til generalforsamlingen. Støder vi på nogen med det mindste symptom på smitsom sygdom, forbeholder vi os retten til at sende dem hjem omgående.
- Pink-båndsreglen: DER SKAL HOLDES 2 METERS AFSTAND TIL ENHVER DER BÆRER PINK BÅND. Det er særhensyn til dem der har behov for at beskytte sig selv eller deres familie. Såfremt det ikke respekteres, bliver man bortvist. Hvis man har en ven/kæreste, der må komme tæt på en, skal ens ven/kæreste også have pink bånd på. Som pinkbåndsbærer har man selv et ansvar for at holde afstand til andre. Pink bånd tilbydes til GF fra bestyrelsens side.
- Overholdes de udstukne corona-regler ikke, og kan vi se der bliver truffet skadelige beslutninger, forbeholder vi os retten til at sende jer hjem på stedet.
- Ophold i hytten foregår kun efter aftale med og godkendelse fra bestyrelsen. De udendørs toiletter må godt benyttes.
- Husk at lade være med at dele flasker, tallerkener, bestik mm.
- Følg bestyrelsens anvisninger ved ankomst vedrørende din plads, der vil være markeret med afspærringsbånd.
Dagsorden
- Formalia
- Årsberetninger
- Regnskab for det forløbne år og budget for det kommende år til godkendelse
- Bifrost
- Behandling af indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af revisor og suppleant
- Eventuelt
Sommerfest
Deltagelse til sommerfesten forudsætter at man har deltaget i generalforsamlingen.
Sommerfesten bliver, ligesom generalforsamlingen, anderledes i år, grundet corona.
Derfor afholdes den udendørs, og folk forventes at medbringe eget mad og drikke. Vi stiller engangskopper til rådighed til drikkevarer.
Vi lukker klokken midnat, da det i de seneste par år har været svært at finde folk til oprydning og rengøring. Der må overnattes i shelterne eller telt, overnattende folk forventes at deltage i oprydningen dagen derpå. Alle skal være ude senest klokken 12.00 søndag. For overnattende vil der være adgang til kaffe og toiletter.
Vi glæder os til at se jer alle sammen igen!
Mvh
Bestyrelsen